Stillingsbeskrivelse
Skab bæredygtige og innovative energiløsninger hos Viking Malt
Brænder du for energieffektivisering og CO₂-reduktion? Vil du være med til at gøre en reel forskel i den grønne omstilling? Vi søger en engageret Energy Engineer til vores malteri i Vordingborg.
Om rollen
Som Energy Engineer bliver du ansvarlig for løbende at optimere og strømline vores set-up af energiforsyningen og sikre overholdelse af energilovgivning, CO2-kvotelovgivningen og ISO 50001. Du vil spille en vigtig rolle i udformningen af strategien for energiforsyningen på det danske malteri og på tværs af malterierne i Viking Malt Gruppen.
Dine ansvarsområder
Compliance & Standarder
Sikre overholdelse af ISO 50001 og EU-reguleringer vedrørende energi og CO₂
Være ekspert i ISO50001 på tværs af Viking Malt gruppen
Lede rapportering og audits af CO₂-kvoter i Danmark
Overvåge nye krav og omsætte dem til konkrete tiltag
Projektledelse, Drift & Teknisk rådgivning
Drive energioptimeringsprojekter, herunder initiativer med træflis og andre forsyninger
Udarbejde tekniske specifikationer, håndtere udbud og lede CAPEX-projekter
Rådgive drifts-, vedligeholdelses- og ledelsesteams om energiløsninger
Indgå i vagtordning for fabrikken
Strategisk samarbejde
Analysere energiforbrug og identificere forbedringsmuligheder lokalt og på tværs af koncernen
Bidrage til energirenoveringer og grønne initiativer
Støtte vores svenske site i Halmstad og på tværs af Viking Malt Gruppen
Varetage Business Continuity Plan og beredskabsplanlægning i Vordingborg
Stillingskrav
Din profil
Du er analytisk og løsningsorienteret og der trives med at omsætte komplekse data til konkrete forbedringer. Du arbejder struktureret og har blik for detaljen – især når det gælder compliance og dokumentation. Med din innovative tilgang ser du muligheder for grøn omstilling og tænker i helheder – både lokalt og strategisk.
Du kommunikerer klart og samarbejder effektivt med både kolleger, ledelse og eksterne partnere. Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og bevarer overblikket – også når tempoet er højt. Din robusthed og handlekraft gør dig til en værdifuld sparringspartner i både daglig drift og beredskabssituationer.
Tekniske kvalifikationer:
Uddannet ingeniør med en bachelor- eller kandidatgrad inden for energi, miljø eller lignende teknisk område
Minimum 5 års erfaring fra en lignende rolle
Indgående kendskab til energilovgivning, ISO 50001 og CO₂-reduktionsstrategier
Erfaring med projektledelse og teknisk dokumentation
Flydende i dansk og engelsk – svensk er en fordel
Vi tilbyder
En central rolle i Viking Malts energistrategi
Mulighed for at lede internationale projekter med reel indflydelse
Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på innovation, bæredygtighed og udvikling
Samarbejde med dygtige kolleger og eksterne partnere
Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og karrieremæssigt
En nyoprettet stilling med store muligheder for at udvikle og forme rollen
Rejseaktivitet på ca. 20% – med mulighed for at arbejde tæt sammen med kolleger og partnere på tværs af landegrænser
Er du klar til at tage ansvar for energifremtiden hos Viking Malt?
Send din ansøgning og bliv en del af vores bæredygtige rejse.
Du er meget velkommen til at kontakte Fabrikschef Karen Mette Lassen på +45 40901555, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at vide mere.
Rekruttering sker løbende, og stillingen besættes når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Virksomheden
Viking Malt er Nordeuropas største producent og leverandør af maltprodukter med aktiviteter i fem lande omkring Østersøen. Vi leverer til bryggerier og destillerier over hele verden. Vores danske malteri i Vordingborg har 40 medarbejdere og ejes af den finske familie koncern Polttimo og svenske Lantmännen. Læs mere på www.vikingmalt.com.
Læs endvidere mere om Viking Malt A/S på: http://www.vikingmalt.com
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.